Irske landmænd protesterer mod planer om at aflive kvæg for at nå klimamålene

Landmænd i Irland protesterer mod regeringens forslag om at aflive kvægbestande – herunder op til 200.000 køer – i et forsøg på at opfylde nationale og europæiske mål om at reducere metanudledningen.

Landmænd i Irland protesterer mod regeringens forslag om at aflive husdyr – herunder op til 200.000 køer – i et forsøg på at opfylde nationale og europæiske (EU) klimamål.

Ifølge den irske avis Independent skal op til 65.000 malkekøer og 10 % af husdyrbestanden fjernes fra den nationale bestand hvert år i tre år til en pris på 200 mio. euro, hvis landbrugssektoren skal “nå sine klimamål.”

Tallene stammer fra et dokument fra den irske regering, som The Independent har fået fat i efter en anmodning om aktindsigt.

De pågældende nationale klimamål omfatter en 51% reduktion i udledningen inden 2030 – målåret for FN’s mål for bæredygtig udvikling – og nul-emission inden 2050, rapporterede The Independent.

Ifølge Irish Mirror er der sat et reduktionsmål på 25% for landbrugssektoren inden 2030.

I regeringsdokumentet foreslås det, at landmændene får en kompensation på op til 5.000 euro for hver ko, der aflives.

Ifølge Remix News blev planerne først skitseret i 2021. En rapport anbefalede dengang, at man aflivede op til 1,3 millioner kvæg for at reducere udledningen til et “bæredygtigt” niveau.

Ifølge Irish June Livestock Survey er der cirka 2,5 millioner malke- og kødkøer i Irland. Af disse er 1,6 millioner malkekøer – som er steget med 40 % i løbet af det seneste årti – mens antallet af kødkvæg er ca. 913.000, hvilket svarer til et fald på 17 % i samme periode, skriver Irish Mirror.

I marts udsendte Irlands miljøbeskyttelsesagentur (EPA) en 115 sider lang rapport, der anbefalede “en effektiv reduktion af udledningen fra husdyr … på ca. 30 % plus en reduktion af antallet af drøvtyggere på op til 30 %.”

Ifølge EPA er landets landbrugssektor direkte ansvarlig for næsten 38% af landets drivhusgasudledninger, som rapporteret af Irish Mirror.

Og en rapport udgivet i oktober 2022 af den irske regerings Food Vision Dairy Group – oprettet for at “identificere foranstaltninger, som mejerisektoren kan træffe for at bidrage til stabilisering og efterfølgende reduktion af emissioner” – sagde, at der er et “presserende behov for at tackle de negative miljøpåvirkninger, der er forbundet med udvidelse af mejerisektoren.”

Rapporten siger, at mælkeproducenterne kan miste mellem 1.770 euro og 2.910 euro pr. fjernet ko.

Irland er sammen med andre EU-medlemslande og USA deltagere i “Global Methane Pledge” fra 2021, hvis deltagere “er enige om at træffe frivillige foranstaltninger for at bidrage til en kollektiv indsats for at reducere de globale metanemissioner med mindst 30 procent fra 2020-niveauet inden 2030.”

Organisationer, der støtter Global Methane Pledge, omfatter FN’s miljøprogram, Den Europæiske Investeringsbank, Global Dairy Platform, Den Grønne Klimafond, Det Internationale Energiagentur og Bloomberg Philanthropies.

Bloomberg Philanthropies er en af de største bidragydere til C40 Good Food Cities Accelerator, hvis underskrivende byer forpligter sig til at opnå en “planetarisk sund kost” inden 2030, defineret ved flere “plantebaserede fødevarer” og mindre kød og mejeriprodukter.

C40 fusionerede med Clinton Climate Initiative i 2006, og i 2020 sagde de, at byer skulle “genbygge bedre.”

Separat diskuterer EU’s medlemslande forslag om at “reducere forurening og udledning af drivhusgasser fra husdyr,” ifølge Reuters.

FN’s miljøprogram og Climate and Clean Air Coalition hævder, at udledningen fra husdyr står for ca. 30 % af den samlede metanudledning.

Forslag om reduktion af kvæg er “fuldstændig vanvittigt

The Independents rapport udløste en øjeblikkelig reaktion i Irland – især fra landbrugssektoren. Det fik den irske regering til at trække rapporten tilbage.

The Irish Mirror rapporterede, at en talsmand for Irlands landbrugsministerium sagde, at rapporten “var en del af en overvejelsesproces … et af en række modelleringsdokumenter”, som de overvejer, og “ikke en endelig politisk beslutning.”

Pat McCormack, formand for Irish Creamery Milk Suppliers Association, sagde til Newstalk Breakfast, at Irlands “besætning ikke er større, end den var for 25-30 år siden”

Han sagde, at landbrugssektoren er parat til at følge den irske regerings strategiske retning, men at “hvis der skal være en ordning, skal det være en frivillig ordning.”

I en tale til det irske parlament den 30. maj kritiserede Peadar Tóibín, leder af det politiske parti Aontú, regeringens forslag og kaldte dem “en utrolig trussel mod landbrugssektoren til en pris på omkring 600 millioner euro.”

Tóibín sagde:

“Hele 25 % af det oksekød, der importeres til EU, kommer nu fra Brasilien. Hvordan kan det være miljøvenligt at dræbe store dele af Amazonas og importere det oksekød fra Brasilien som erstatning for irsk oksekød, der er blevet aflivet her i staten?”

Et medlem af det irske parlament, Michael Healy-Rae, kaldte regeringens forslag for “fuldstændig vanvittigt” og advarede om, at mange landmænd vil nægte at overholde reglerne eller helt forlade sektoren, hvis planerne gennemføres.

Tim Cullinan, formand for Irish Farmers’ Association, sagde til The Telegraph: “Rapporter som denne tjener kun til yderligere at underbygge den opfattelse, at regeringen arbejder bag kulisserne for at underminere vores mejeri- og kvægsektor.”

“Selvom der måske er nogle landmænd, der ønsker at forlade sektoren, bør vi alle fokusere på at give den næste generation mulighed for at komme ind i landbruget,” tilføjede han.

Ian Plimer, Ph.D., professor emeritus i geologi ved University of Melbourne, sagde til Sky News Australia, at nedslagtningen af 200.000 kreaturer “kun kan ende i en katastrofe.”

“Irerne kender til dette fra kartoffelsulten,” sagde han. “En tredjedel af deres befolkning døde, en tredjedel emigrerede, og det samme vil ske. De vil miste produktive mennesker fra Irland, og de vil tage et andet sted hen.”

Twitter-ejer og CEO Elon Musk blandede sig også i kontroversen og tweetede “Det her må virkelig stoppe. At dræbe nogle køer betyder ikke noget for klimaforandringerne.”

Den britiske forfatter og landmand Jamie Blackett skrev: “Det virker mere og mere klart, at der er en øko-modernistisk dagsorden om helt at afskaffe konventionelt kød. Det er heller ikke kun Extinction Rebellion-mafiaen; mange af verdens politikere er med den.”

En rapport fra august 2022 foreslog, at “insekter snart kunne være på menuen i Irland“, og at “proteinrige insekterstatninger for kød og mejeriprodukter kunne hjælpe med at redde planeten.”

Ifølge en rapport fra Independent ville en reduktion på 10 % i Irlands malkekvægsbesætning koste 1,3 milliarder euro årligt, mens brancheeksperter hævdede, at sådanne forslag ville resultere i, at de globale drivhusgasemissioner faktisk ville stige.

Ifølge Agriland importerede Irland mere end 14.000 tons oksekød i første kvartal i år, mens Irland eksporterede oksekød for 2,5 milliarder euro i 2022, en stigning på 18 % i forhold til 2021, hvilket sandsynligvis bidrager til højere udledninger.

I Food Vision Dairy Groups rapport fra oktober 2022 “om foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner fra mejerisektoren” står der:

“Irlands CO2-fodaftryk pr. produceret enhed anses for at være det laveste blandt de mælkeproducerende lande. Det bemærkes også, at CO2-fodaftrykket pr. produktionsenhed er faldet i de seneste år.”

Men en Euronews-rapport fra august 2022 hævdede, at Irland “har den højeste metanudledning pr. indbygger af alle EU-medlemslande, hvoraf en stor del skyldes oksekødsproduktion.”

I rapporten fra Food Vision Dairy Group står der også:

“Når metanudslippet er stabiliseret og forbliver stabilt, vil koncentrationen i atmosfæren stabilisere sig.

“Udledningerne bør reduceres med omkring 3 % pr. årti eller opvejes af kuldioxidfjernelse, som har en lignende klimapåvirkning. Det vil neutralisere dens indvirkning på den globale temperatur. Der er derfor ikke noget videnskabeligt grundlag for at kræve, at udledningen fra enterisk fermentering skal reduceres til nul-emission.”

Gruppen sagde, at den fokuserede på, hvad mejerisektoren skal gøre for at yde sit “forholdsmæssige bidrag” til målet om 25 % reduktion i landbrugets udledninger.

Flere andre forslag er indeholdt i rapporten, herunder at reducere brugen af kemisk kvælstof i mejerisektoren med 27-30 % inden udgangen af 2030 og en “frivillig exit-/reduktionsordning”

Mens disse forslag fremsættes, viser andre rapporter, at brugen af private jetfly er “skyhøj” i Irland. Den irske senator Lynn Boylan bemærkede dette for nylig:

“Fortalere for klimaretfærdighed har længe hævdet, at ikke alle kulstofemissioner er skabt ens. Hidtil har regeringens tilgang handlet om at straffe almindelige mennesker, mens de rige er fritaget og kan fortsætte med at leve deres kulstofintensive livsstil.”

Og i en kronik i Agri-Times Northwest i maj kritiserede landmand og agronom Jack DeWitt forslagene til reduktion af kvæg og hævdede, at de bygger på usand videnskab. Han skrev:

“Noget, du uden tvivl har hørt, er, at kvæg, der lever hele deres liv på græs (dvs. græsfodret oksekød) udleder mindre metan. Det er ikke sandt.

“Kvægets metanpåvirkning i USA er betydeligt mindre end for 50 år siden og fortsætter med at falde på grund af effektivitetsforbedringer i produktionen af oksekød og mælk … Antallet af kødkvæg er faldet med 6 procent siden 1970, men kødproduktionen fra disse kvæg er steget med 25 procent, delvis på grund af tungere vægt ved slagtning, muliggjort af avlsdyr til at levere højere vækstrater og højere fodereffektivitet. Forvent, at disse effektivitetstendenser vil fortsætte.”

DeWitt skrev også: “Nogle mennesker ønsker at eliminere 1 milliard kvæg og konvertere folk til veganisme,” tilføjede han. “Men mennesker udleder også metan, og en vegansk kost fordobler mængden.” Han sagde, at landmænd også kan indfange metan og bruge det til elproduktion.

Gates en stor investor i metanreduktionsplaner

Lignende forslag om at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbrugssektoren i flere andre lande har også udløst protester fra landmændene.

Ifølge AgDaily vil den hollandske regering “reducere kvælstofoxid og ammoniak med 50 procent inden 2030,” hvilket har ført til, at mange gårde nu “står over for nedlukninger.” Den hollandske regering “forventer, at omkring en tredjedel af de 50.000 hollandske gårde vil ‘forsvinde’ inden 2030″ og har foreslået et program med “frivillige” opkøb af gårde og kvægbestande.

Disse planer resulterede i store protester fra hollandske landmænd tidligere i år og førte til betydelige valgnederlag for premierminister Mark Ruttes regeringskoalition og betydelige gevinster for Farmer Citizen Movement ved provinsvalget i marts.

Ikke desto mindre godkendte Europa-Kommissionen for nylig to hollandske regeringsplaner om at opkøbe kvægavlere.

Ifølge AgDaily har planerne, der har en værdi af 1,47 milliarder euro, til formål “at reducere kvælstofudledningen og opfylde EU’s miljømål. Landmændene vil blive tilbudt økonomisk kompensation for at stoppe med at drive landbrug og sælge deres dyr frivilligt.”

Der varogså protester fra landmænd i Belgien i marts, efter at den flamske regering havde indført planer om at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbrugssektoren.

Og en rapport bestilt i 2022 af Nordirlands landbrugssektor foreslog, at mere end 500.000 kvæg og ca. 700.000 får skulle aflives for at opfylde regionens klimamål.

I oktober 2022 “annoncerede New Zealands regering sine planer om at pålægge landmænd en afgift på bedriftsniveau for deres husdyrs udledninger … for at opfylde klimamålene”, ifølge Popular Science, med planer om, at programmet skal træde i kraft i 2025.

Dette forslag blev mødt med mild modstand fra Ermias Kebreab, ph.d., direktør for UC Davis World Food Center, som sagde til Popular Science: “Byrden skal deles af samfundet og ikke kun af landmænd, der allerede opererer med små marginaler.”

At samfundet “deler byrden” kan indebære reduktioner i kødforbruget, et synspunkt, der blev yderligere belyst i et Reuters indlæg den 24. marts af klummeskribenten Karen Kwok.

Kwok skrev: “Krig mod ko-gas er et stinkende, men nødvendigt job i klimaforandringskampen.” Hvis prisen på kød stiger, sagde Kwok, “vil det gøre plantebaserede burgere og bøffer mere favorable, da de i dag koster dobbelt så meget som de animalske” – hvilket vil afskrække forbrugerne fra “at købe koteletter og pølser og vælge mindre kulstofintensive alternativer,” sagde hun.

I januar meddelte det franske mejerifirma Danone, at de overvejer at sætte masker på køerne for at fange deres bøvser og reducere metanudledningen, mens Danone også overvejer at tvinge køerne til at gå med bleer for at fange deres luft. En landmand fortalte Fox News, at planen var “fuldstændig vanvittig” og sagde, at de, der foreslår sådanne ideer, er “gået amok”

Bill Gates har for nylig foretaget nogle højt profilerede investeringer i nystartede virksomheder og teknologier, der påstås at kunne reducere metanudledningen i landbrugssektoren.

I januar annoncerede Gates en investering i den australske startup Rumin8, som udvikler et tangbaseret foder, der skal reducere den metanudledning, som køer producerer “gennem deres bøvser og i mindre grad prutter,” rapporterede CNN.

Og i marts bevilgede Bill & Melinda Gates Foundation 4,8 millioner dollars til Zelp (Zero Emissions Livestock Project), et firma, der udvikler ansigtsmasker til kvæg, som opfanger metan fra dyrenes bøvser og omdanner det til kuldioxid.

I en tale til Cowboy State Daily i marts kaldte Brett Moline, direktør for offentlige og statslige anliggender for Wyoming Farm Bureau Federation, forslaget om ansigtsmasker for “en af de mest tåbelige ideer, jeg nogensinde har hørt om.”

Daily Mail, der citerer Associated Press, bemærker, at Gates anses for at være den største private ejer af landbrugsjord i USA, idet han “stille og roligt har samlet” tæt på 270.000 hektar.

Sådanne forslag kan alle være forbundet med “One Health”-konceptet, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) arbejder for.

One Health”, som har en fremtrædende plads i den pandemitraktat og de ændringer til det internationale sundhedsregulativ, der i øjeblikket forhandles om, kræver global overvågning for at opdage potentielle zoonotiske sygdomme, der kan overføres fra dyr til mennesker.

På den nylige Verdenssundhedsforsamling advarede WHO’s generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus om en fremtidig pandemi, der kan være drevet af en zoonotisk sygdom.

Oprindeligt udgivet af The Defender

Suggest a correction

Similar Posts