HPV-vaccinationskampagner annonceret i Europa – tid for forældre til at blive informeret!

Verdenssundhedsorganisationens globale strategi for at fremskynde udbredelsen af HPV-vaccination blev vedtaget i august 2020. WHO’s globale strategi har en målsætning om, at 70-90 % af befolkningen skal være vaccineret i 2030. WHO’s køreplan for den europæiske region, der blev vedtaget i 2022, er i overensstemmelse med de globale mål og er nu klar til at blive implementeret i hele Europa, både i EU- og EØS-landene. HPV-vaccination tilbydes til børn og teenagere med forskellige anbefalinger, der definerer alderen for vaccination helt ned til ni år.

Forskellige kampagner starter, når skoleåret begynder, med forbedrede metoder, der indarbejder styring af COVID-19-vaccinationskampagner og resultater fra flere benchmarkingøvelser over hele kloden. Implementeringsværktøjet udviklet af WHO’s regionale kontor for Europa eller de foreslåede interventioner fra WHO foreslår adskillige måder at maksimere udbredelsen blandt unge piger og drenge gennem teknikker, der spænder fra uddannelsesmæssige og salgsfremmende “nudge”-taktikker til skolebaserede vaccinationsklinikker. Den pågældende vaccine er Mercks “cash cow”, Gardasil 9.

HPV-vaccinen siges at forebygge livmoderhalskræft, vaginal-, vulva- og analkræft samt kønsvorter. Men der er mange kontroverser omkring produktet. Artiklen her har til formål at fremhæve de afgørende fakta om denne vaccine for nærmere overvejelse.

I overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationens politikker blev det toårige projekt, PROTECT-EUROPE, lanceret i januar 2023 og koordineres af den europæiske kræftorganisation under EU4Health-programmet 2021-2027.

PROTECT-EUROPE er et projekt, der skal få flere unge i Europa vaccineret ved at fremme kønsneutrale HPV-vaccinationsprogrammer i Den Europæiske Unions (EU) medlemslande.

En nylig rapport udgivet af European Cancer Organization foreslår adskillige måder at gøre netop det på.

Flere EU-medlemslande er allerede i gang med at implementere de metoder, der også er nævnt i rapporten, og kampagnerne er enten i gang eller forventes at blive lanceret til efteråret.

Den 65 sider lange rapport omhandler forskellige måder at fremme vaccineudbredelsen på, såsom uddannelsesmæssige og salgsfremmende “nudge”-teknikker, “tid-til-din-vaccine”-påmindelser, incitamenter (f.eks. gavekort) og skolebaserede vaccinationsklinikker.

Vaccinen er Gardasil 9, der er indiceret som beskyttelse mod ni forskellige typer af human papillomavirus (HPV). Nogle HPV-infektioner er forbundet med visse former for kræft, såsom livmoderhalskræft, analkræft, peniskræft og kræft i mund/svælg. Det betyder, at de er hyppigt forekommende i disse kræftformer, men ikke nødvendigvis, at de er årsag til sygdommen. Mens HPV-infektioner er udbredte, er disse kræftformer meget sjældne. Producenten af vaccinen, Merck, markedsfører denne vaccine til 11-45-årige som en måde at forebygge forstadier til kræft og kræft på.

Ordet kræft er et følelsesladet ord, som vækker stor frygt hos de fleste mennesker, og det er forståeligt nok. En forælders første tanke kan være noget i retning af: “Hvis denne vaccine forebygger kræft, hvordan kan jeg så lade være med at vaccinere mit barn?”

Det er vigtigt at være fuldt informeret, før man kaster sig ud i et medicinsk indgreb. At kende fakta mindsker som regel frygten og giver os mulighed for at tage en tænkepause og vurdere situationen på en fornuftig måde.

For at forældre kan træffe en informeret beslutning om, hvorvidt de vil vaccinere deres tweens i alderen 11-12 år, er de nødt til at have adgang til objektivt og opdateret materiale om følgende punkter:

• Hvad er human papillomavirus (HPV)?

HPV er en gruppe af mere end 200 beslægtede vira, hvoraf nogle spredes gennem vaginal, anal eller oralsex. De fleste HPV-stammer forårsager ingen sygdom, er den beroligende besked, man kan læse på National Cancer Institutes websider. Men nogle af dem findes hyppigere i forbindelse med kræft end andre.

Hvad er hyppigheden af HPV-infektioner??

På CDC’s hjemmeside står der, at HPV-infektioner er meget almindelige, og at næsten alle vil få HPV på et eller andet tidspunkt i deres liv.

Betyder en HPV-infektion, at dit barn vil udvikle kræft??

Nej, 9 ud af 10 – 90 % af HPV-infektioner – forsvinder af sig selv inden for to år.

Blandt de HPV-infektioner, der bliver hængende i længere tid, kan en meget lille procentdel af disse udvikle sig til læsioner, og en endnu mindre procentdel af disse læsioner kan igen udvikle sig til kræft. Det tager normalt flere år.

Er HPV-infektioner årsag til livmoderhalskræft, peniskræft og analkræft??

Svaret på det spørgsmål er ikke så ligetil, som vi kunne håbe. Kræft er en multifaktoriel sygdom, der involverer flere genetiske og miljømæssige faktorer.

Der er kendte miljømæssige risikofaktorer, som er blevet sat i forbindelse med livmoderhalskræft. Men en risikofaktor bør ikke betragtes som en årsag, fordi tilstedeværelsen af en risikofaktor ikke systematisk vil føre til kræft.

En artikel offentliggjort på National Institute for Health’s PubMed central forklarer den “multifaktorielle natur af human papillomavirus’ vedvaren og carcinogenese“. Nogle typer HPV er forbundet med f.eks. livmoderhalskræft og anses derfor for at være en af flere risikofaktorer for denne sygdom. Nogle af de andre risikofaktorer for livmoderhalskræft er:

• Et dårligt fungerende immunsystem (enten på grund af eksisterende sygdom, medicin eller livsstilsproblemer som dårlig ernæring og høje niveauer af stress)
• Andre genitale infektioner, især hvis de er tilbagevendende, såsom herpes.
• Rygning, som drastisk øger risikoen for livmoderhalskræft og andre kræftformer.

For at konkludere, så har livmoderhalskræft og kræft generelt ikke én enkelt årsag. Det er multifaktorielt. En HPV-infektion udvikler sig ikke systematisk til kræft. Selv om det pågældende HPV er blevet forbundet med specifikke kræftformer, fører dets tilstedeværelse ikke nødvendigvis til kræft. Det udgør en af flere risikofaktorer.

Disse oplysninger er tilgængelige på nationale og internationale hjemmesider over hele verden.

Da nogle HPV’er er blevet fundet i forbindelse med livmoderhalskræft, analkræft, peniskræft og mund/svælg-kræft, er det vigtigt at finde ud af mere om disse kræftformer. Det bringer os videre til et andet sæt spørgsmål:

• Hvad er medianalderen for forekomst af disse kræftformer?
• Er det kræftformer med høj forekomst?
• Kan de behandles?
• Er der måder at forebygge disse kræftformer på ud over vaccination?
• Hvad er vaccinens effektivitet og sikkerhedsprofil?

Med disse oplysninger bliver det lettere at vurdere forholdet mellem fordele og risici ved Gardasil 9-vaccinen.

I de fleste europæiske lande findes der hjemmesider dedikeret til kræftforskning og kræftstatistikker, hvor man kan finde landespecifikke statistikker.

I Frankrig findes der flere hjemmesider: Det nationale institut for kræft, La Fondation ARC for kræftforskning og InfoCancer – ARCAGY-GINECO, for at nævne nogle få.

Hvad angår promovering af HPV-vaccinen, følger disse hjemmesider de statslige retningslinjer i deres land, som igen er blevet påvirket af EU’s retningslinjer. De tager ikke fat på det ømtålelige emne om fordele og ulemper, risici og fordele ved HPV-vaccinen.

Det ville være praktisk talt umuligt for disse organisationer at gøre det, stille spørgsmål eller være mindre end entusiastiske, når regeringen og medierne indtager en så fast holdning til dette emne. De er forpligtet til at følge de nationale retningslinjer, hvad enten de er politiske eller medicinske, og promovere HPV-vaccinen. Det nytter derfor ikke at kigge på dem for at få en grundig analyse af fordele og risici ved Gardasil-vaccinen.

Disse hjemmesider indeholder dog en masse data om nationale og internationale kræftstatistikker, som er meget nyttige for forældre, der vil lære mere om de forskellige anus- og genitale kræftformer.

Tallene for kræftforekomst varierer en smule mellem de forskellige europæiske medlemslande. Det europæiske kræftinformationssystem – ECIS – tilbyder sammenlignelige tal for alle lande i Europa. Men den nemmeste adgang til landespecifikke tal er sandsynligvis på de nationale hjemmesider.

Følgende oplysninger er taget fra den franske hjemmeside InfoCancer.

Fakta om livmoderhalskræft

“Den årlige incidens pr. 100.000 kvinder har været støt faldende i de sidste 20 år. Den er faldet fra 14,9 i 1980 til 6 i 2018 (-3 % om året), og dette takket være organiseret screening i visse regioner, praksis med celleprøver og søgning efter genitale infektioner på grund af HPV.”

“Sygdommen kan opstå i alle aldre, selvom medianalderen for udbrud er 53 år. Den er let at opdage gennem regelmæssig screening og kan behandles.”

Forekomsten og dødeligheden af sygdommen er meget højere i nogle udviklingslande, hvor screening ikke er tilgængelig, og hvor levevilkårene er meget anderledes. Forekomsten kan være så høj som 55 ud af 100.000 visse steder i verden.

“Risikoen for at udvikle sygdommen i en kvindes levetid er mindre end 1 % i Frankrig og 5 % i udviklingslandene”.

Livmoderhalskræft kan opdages og behandles med en aldersstandardiseret relativ overlevelsesrate på omkring 70 %. For unge kvinder mellem 14 og 44 år er den helt oppe på 80 %.

I lande som Finland, der har en god screeningspraksis, er den årlige incidens så lav som 4 pr. 100.000 kvinder.

Fakta om peniskræft

Ifølge den franske InfoCancer-hjemmeside er peniskræft også en kræftform med lav incidens, endda lavere end livmoderhalskræft:

“I Frankrig anslås forekomsten af peniskræft til 1 tilfælde pr. 100.000 mænd. Den opstår generelt i 60’erne og topper omkring 80-årsalderen (medianalder 71 år).”

Fakta om analkræft

“Analkræft er sjælden med en standardiseret årlig forekomst på 1 pr. 100.000 mennesker, hvilket svarer til omkring 2.000 nye tilfælde om året i Frankrig. To tredjedele af patienterne er over 65 år.”

Fakta om mund/svælg kræftformer

Og lad os også se på mundkræftformer, kræftformerne i orofarynx, den midterste del af halsen, hvor en HPV-infektion også kan udvikle sig og muligvis være forbundet med kræft på et senere tidspunkt, hvis det ikke løses af kroppens immunsystem.

På InfoCancers hjemmeside kan man læse, at forekomsten af disse kræftformer er faldende. “De standardiserede incidensrater er 4,8 for mænd og 0,8 for kvinder, hvilket giver et forhold mellem mænd og kvinder på 6,0. Debutalderen er mellem 50 og 74 år, med en gennemsnitlig diagnosealder på 71 år. De to største risikofaktorer for disse kræftformer er rygning og alkohol med en øget risiko på op til 25 % for rygere.”

På Mercks hjemmeside er det specificeret for Gardasil 9, at “Indikationen oropharyngeal og hoved- og halskræft er godkendt under fremskyndet godkendelse baseret på effektivitet i forebyggelse af HPV-relateret anus-genital sygdom. Fortsat godkendelse for denne indikation kan være betinget af verifikation og beskrivelse af klinisk fordel i et bekræftende forsøg.”

Det betyder, at indikationen for Gardasil 9 er blevet udvidet til også at omfatte mund/svælgkræft måske kun midlertidigt, på grund af en antaget effektivitet. Da HPV-vaccinen er indiceret til forebyggelse af HPV-relateret anus-genital sygdom (livmoderhalskræft og analkræft), antages det, at den også vil være effektiv mod mund/svælg-kræftformer med tilstedeværelse af HPV. Dette skal dog stadig verificeres i fremtidige kliniske forsøg.

Vaccineeffektivitet

De kræftformer, der er forbundet med visse typer HPV, er, som vi kan se af tallene i Frankrig, kræftformer med lav forekomst og en gennemsnitlig debutalder for nogle af dem så høj som 71 år.

Det rejser et væsentligt spørgsmål: Hvordan har Mercks kliniske forsøg fastslået virkningen af deres vaccine mod kræftformer, der kan opstå 20-30 år eller mere efter vaccinationen? Hvordan kan Merck hævde, at deres vaccine vil beskytte 12-årige børn mod kræft helt op i 50’erne eller 60’erne, som er gennemsnitsalderen for de fleste med disse kræftformer?

Det virker ekstremt vanskeligt, hvis ikke umuligt, at verificere effekten af en vaccine så langt ud i fremtiden. Varigheden af de kliniske forsøg ville skulle være ekstremt lang, og de ville også være utroligt dyre med en vaccine på markedet flere år fra nu.

Hvordan kom Merck uden om det?

Dr. Michel de Lorgeril er en fransk læge og international ekspert i epidemiologi og fysiologi. Han er uddannet fra europæiske universiteter og blev ansat ved det franske National Center for Scientific Research (CNRS) i 1990. Hans videnskabelige og medicinske baggrund gør ham til specialist i videnskabelig metodologi, især til evaluering af medicinsk forskning. Han har skrevet adskillige bøger, der henvender sig til både den brede offentlighed og medicinske fagfolk, herunder en serie på ni bøger kaldet “Vaccins et société” Denne serie har til hensigt at gøre videnskabelige artikler og kliniske studier om vacciner mere tilgængelige for den brede befolkning.

I sin bog, “Les Vaccins contre les cancers – rôle des Papillomavirus“, forklarer han, at et klinisk studie, der løber over en treårig periode, som mange af Gardasil-studierne, er stort set utilstrækkeligt til at måle Gardasil-vaccinens effekt på kræft eller endda på forstadier til kræft. Kriterierne for sammenligning mellem den vaccinerede gruppe og placebogruppen er ikke kræft – naturligvis, da livmoderhalskræft kan være 10 til 20 år eller mere om at udvikle sig og er meget sjælden hos unge kvinder. Sammenligningskriterierne er HPV-infektioner med en af de vira, som vaccinen er rettet mod, og tilstedeværelsen af genitale læsioner.

Doktor de Lorgeril minder sine læsere om, at genitale læsioner generelt er forbigående og selvopløsende, og at kun en mindre procentdel af disse læsioner vil udvikle sig til kræft.

Hans hovedpointe er, at det er umuligt at måle vaccinens effekt på HPV-relaterede kræftformer og endda på forstadier til kræft på så kort tid. Det giver mening, når vi husker, at 90 % af HPV-infektioner forsvinder af sig selv inden for to år, og at det kan tage endnu længere tid, før der opstår genitale læsioner.

Med dette i tankerne sætter det påstanden om, at Gardasil vil beskytte et 12-årigt barn mod fremtidige, hypotetiske kræftformer, i perspektiv.

Der er bestemt håb om at forebygge fremtidige kræftformer ved at beskytte mod visse HPV’er, der er forbundet med kræft. Men det er endnu ikke blevet vist klinisk.

Kræft er ikke kriteriet for sammenligning i de kliniske undersøgelser. Det kan det simpelthen ikke være af de førnævnte grunde:

• Medianalderen for HPV-relaterede kræftformer er mellem 50 og 80 år.
• Livmoderhalskræft er en langsomt voksende kræftform, der tager 10-30 år at udvikle.
• Der er ingen streng kausalitet mellem en HPV-infektion og kræft – en HPV-infektion er kun en af flere risikofaktorer. De forsvinder af sig selv i 90 % af tilfældene, og for de resterende 10 %, hvis der opstår genitale læsioner, forsvinder en høj procentdel af dem også af sig selv.

Efter et nærmere kig på tallene og fakta har vi endelig en bedre forståelse af de HPV-relaterede anus-genitale kræftformer, deres hyppighed, deres medianalder for forekomst, og i hvilket omfang de kan påvises og behandles.

Forældre skal vide det:

• Kræft er en multifaktoriel sygdom, herunder HPV-relaterede kræftformer;
• Kræft har ikke én enkelt årsag;
• Livmoderhalskræft, analkræft, peniskræft og mund-svælgkræft er kræftformer med lav forekomst, som normalt opstår sent i livet;
• Et sundt immunsystem er børnenes bedste allierede, når det gælder kræft;
• Screening er tilgængelig og tilskyndes i de fleste udviklede lande til tidlig opdagelse;
• Ideen om en “tryllestav” i form af en vaccine til at forebygge kræft er en forsimplet måde at gribe et mangefacetteret problem an på.

Man kunne endda vove at stille spørgsmålet – er denne påstand om kræftforebyggelse ikke vildledende for forældre og læger?

En anden påstand, der ofte fremsættes i medierne og af nogle læger, er, at vaccination mod HPV en dag vil gøre det muligt for os at udrydde anus-genital kræft forbundet med HPV for de yngre generationer.

Men når man vaccinerer mod nogle af de meget talrige HPV-stammer, kan andre stammer potentielt “tage deres plads” og til gengæld blive hyppigere forbundet med kræft. Er planen at blive ved med at tilføje nye stammer til fremtidige vacciner i et forsøg på at overhale naturen selv? Er det derfor, der kom en ny version af Gardasil i 2014?

Den oprindelige Gardasil blev godkendt i 2006 og dækkede fire HPV-stammer på det tidspunkt. På en eller anden måde var det nødvendigt med en opdateret version i 2014 med yderligere fem stammer.

Hvor står vi efter så mange år med at vaccinere unge piger og kvinder med en af de tre forskellige HPV-vacciner?

• Gardasil,
• Cervarix, den europæiske pendant til den amerikanske Gardasil, som kun dækker to HPV-stammer og snart udgår
• Gardasil 9

Er vi tættere på at “udrydde” livmoderhalskræft?

For at besvare det spørgsmål er vi nødt til at sammenligne nogle af de meget vaccinerede lande med de lande, der har en lavere vaccineudbredelse.

USA, Australien, Storbritannien, Norge og Sverige er meget vaccinerede lande. Frankrig og Tyskland ikke så meget.

Det er vigtigt at bemærke, at i mange europæiske lande begyndte et betydeligt fald i tilfælde af livmoderhalskræft og dødsfald i 80’erne og 90’erne takket være bedre screeningspraksis. Dette fald begyndte, årtier før nogen vaccine eksisterede.

Overraskende nok synes de meget vaccinerede lande ikke at have nogen fordel i forhold til mindre vaccinerede lande. Desværre er nogle af dem endda begyndt at se en stigning i livmoderhalskræft efter år med faldende tal. Det er meget forvirrende og ærligt talt bekymrende. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at fastslå en årsagssammenhæng mellem HPV-vaccinationen og disse bekymrende stigninger i antallet af tilfælde, men intet tyder på, at HPV-vaccinationen har reduceret antallet på nogen måde.

Disse stigninger i stærkt vaccinerede lande modsiger alle mulige påstande om, at vaccination kan udrydde livmoderhalskræft.

Docteur Gérard Délépine, fransk ortopædkirurg og onkolog, har gjort brug af landespecifikke kræftstatistikker for at illustrere denne pointe.

USA

Graf 1: *Incidensen stiger i aldersgruppen 15-39 år (de mest vaccinerede)

Graf 2: *Forekomsten falder hos personer over 65 år (de ikke-vaccinerede)

AUSTRALIEN

*Australske kvinder i alderen 30-34 år i 2020 var mellem 17 og 21 år ved starten af vaccinationskampagnerne i 2007, som omfattede piger op til 26 år. Over 60 % af dem har gennemgået catch-up-vaccinationer.

Siden vaccinationen er deres forekomst af invasiv livmoderhalskræft steget med 40 %. Signifikant stigning på 0,01

STORBRITANNIEN

*I Storbritannien stiger forekomsten af livmoderhalskræft i den mest vaccinerede gruppe og falder i den ikke-vaccinerede gruppe.

Graf 1: I aldersgruppen 25-34 år, som er den mest vaccinerede, stiger forekomsten kraftigt

Graf 2: I den ikke-vaccinerede aldersgruppe på 50 år falder forekomsten kraftigt

NORGE

*I Norge er forekomsten af livmoderhalskræft hos 25-34-årige steget: 16,7/100.000 i 2007 til 17,7/100.000 i 2020.

Mellem 2009-2011 og 2018-2020 steg forekomsten med 15 % i denne meget vaccinerede gruppe.

Hvad angår de mindre vaccinerede lande, har han valgt at se på to af dem, Tyskland og Frankrig:

TYSKLAND

*Tyskland – Incidens og dødelighed af livmoderhalskræft:

Lav vaccinationsrate og fald i incidens.

Mellem 2006 og 2018 var der et fald på 18%

FRANKRIG

Efter at have fået en bedre forståelse af sygdommen (HPV og associerede kræftformer) og et nærmere kig på de kliniske forsøg samt afklaring af nogle af de kommercielle “myter”, der er knyttet til HPV-vaccination, er der stadig et sidste, men vigtigt spørgsmål tilbage.

Hvad er Gardasils sikkerhedsprofil?

Al medicin kan give bivirkninger, og hyppigheden og sværhedsgraden af disse bivirkninger varierer fra person til person. Det er et velkendt faktum inden for medicin.

En vaccine gives til en rask person, ikke for at lindre symptomer eller behandle en sygdom, men i håb om at forebygge fremtidig sygdom.

I tilfældet med HPV-vaccinen gives den til unge, som i deres nuværende alder praktisk talt ikke har nogen risiko for at udvikle eller dø af penis-, anal- eller livmoderhalskræft.

Uden længere kliniske forsøg er det umuligt at fastslå, om vaccinen er effektiv til at forebygge kræft.

Når man giver medicin til en sund og rask teenager og hævder, at det vil hjælpe med at forebygge en hypotetisk kræftsygdom, der måske ligger 20-30 år eller mere ude i fremtiden, skal risikoprofilen for det produkt være praktisk talt nul.

Har HPV-vaccinen denne praktisk talt fejlfri sikkerhedsprofil?

Merck hævder, at der ikke er noget særligt at rapportere om sikkerheden ved HPV-vaccinen. Men pharmacovigilance tyder på noget andet.

Gardasil® er en kontroversiel vaccine, når det kommer til sikkerhed, og det har den været lige siden begyndelsen, hvor den fik en hurtig godkendelse af FDA. Den seneste version af vaccinen er den 9-valente Gardasil 9, som kom på markedet i 2014. Men den første Gardasil-vaccine blev godkendt i 2006 og dækkede på det tidspunkt kun fire HPV-stammer.

Tusindvis af rapporter om bivirkninger er dukket op i årenes løb verden over og synes at vise en plausibel sammenhæng mellem HPV-vaccinationer og autoimmune tilstande. Det er dog ikke let at bevise denne sammenhæng formelt, fordi det kan tage år at udvikle og diagnosticere en autoimmun tilstand, og den direkte forbindelse mellem vaccinen og tilstanden kan være kompliceret at fastslå.

Syndromer, der er under mistanke, er ortostatisk postural takykardi-syndrom (POTS), kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, migræne eller kronisk hovedpine, og listen fortsætter.

Gardasil på anklagebænken

Mens vaccinationskampagner rulles ud i Europa med påstande som “udryddelse af livmoderhalskræft”, “beskyttelse af dine børn mod kræft” og det velkendte slogan “sikkert og effektivt”, er en retssag, på tværs af distrikter med adskillige sagsøgere, anlagt mod Mercks Gardasil i USA. Sagsøgerne anklager blandt andet Merck for uagtsomhed og manglende advarsel. Merck bliver nødt til at frigive alle sine data om lægemiddelovervågning under disse retssager, og sagerne vil blive behandlet i slutningen af 2024 eller begyndelsen af 2025.

Children’s Health Defense (CHD) har rapporteret om disse sager ved adskillige lejligheder. Robert F. Kennedy Jr. er grundlægger, formand (i øjeblikket på orlov) og chefjurist for Children’s Health Defense i USA. I det følgende videoklip tager han dig med på en verdensturné, hvor han udforsker Gardasils sikkerhedsresultater i forskellige lande. Uddraget er taget fra CHD’s “Science Day”-video, hvor Robert F. Kennedy Jr. gennemgår nogle af problemerne med Gardasil-vaccinens udvikling og sikkerhed.

Der står meget på spil for Merck, fordi Gardasil er et af deres blockbuster-produkter og bliver så meget desto mere profitabelt, nu hvor indikationen også omfatter drenge og børn i yngre aldersgrupper. Det faktum, at Europa er 100% med på at promovere produktet, er endnu en gylden mulighed for rekordoverskud for medicinalgiganten.

Nogle vil dog hævde, at indsatsen er endnu højere for familierne. At acceptere et produkt med en bekymrende sikkerhedsprofil til deres børn kan måske fungere for nogle, men kan have vidtrækkende konsekvenser for andre. Autoimmune tilstande er livsvarige med forskellige grader af sværhedsgrad. Hver forælder bliver nødt til at overveje forholdet mellem risiko og fordele ved et sådant produkt individuelt.

Den information om Gardasil-vaccinen, som formidles af offentlige sundhedsinstitutioner, både nationalt og internationalt, efterplaprer for det meste vaccineproducentens påstande. Det er ikke her, man kan finde en kritisk videnskabelig analyse af de eksisterende undersøgelser og data. Hvis man kigger på data fra lægemiddelovervågning, kan man få nogle oplysninger om typer af skader, men der er altid en bias i form af underrapportering. Det er derfor, det er vigtigt at søge uafhængig, upartisk information fra flere kilder.

Hvad skal man spørge sin læge om?

Interessante spørgsmål til din læge er:

• Er du bekendt med Det Europæiske Lægemiddelagenturs vurderingsrapport om Gardasil 9-vaccinen?
• Hvad kan du fortælle mig om de bivirkninger, der er nævnt i det dokument?
• Er der ingredienser, jeg bør være bekymret for med hensyn til allergi?
• Er toksiciteten af adjuvanserne blevet undersøgt i separate kliniske forsøg?

Det er grundlæggende spørgsmål, som mange læger ikke kan svare på. Men hvis de anbefaler et produkt, forventer man, at de er i stand til at besvare dybdegående spørgsmål om det. I sidste ende er det meningen, at de skal hjælpe en forælder med at afveje risici og fordele for deres barn, når de bruger et medicinsk produkt.

Heldigvis findes der ansvarlige læger. De går det ekstra stykke for at udvide deres ekspertise og vil ikke kun fokusere på de mulige fordele, men også forklare risiciene, når de foreslår et produkt.

For forældre, der gerne vil lave deres egen research, er der flere informative bøger skrevet af uafhængige forskere om Gardasil-vaccinen og dens kliniske forsøg. De er tilgængelige for offentligheden, og graferne og oplysningerne er grundigt forklaret og forenklet for forældre og læger. En meget tilgængelig bog er Doctor De Lorgerils bog “les Vaccins contre les cancers…”

En anden bog, der er værd at læse, er skrevet af to franske onkologer, doktor Nicole Délépine og doktor Gérard Délépine. Deres bog, “Gardasil – Faith and Propaganda versus hard evidence“, er oversat til engelsk og handler specifikt om Gardasil-vaccinen.

EMA’s vurderingsrapport om Gardasil 9

Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) 128 sider lange vurderingsrapport om Gardasil 9 er også værdifuld, men lidt mere udfordrende at læse. Dokumentet indeholder en enorm mængde information. Dataene om bivirkninger under de kliniske forsøg starter på side 112 og udfoldes på de følgende sider.

Rapporten gennemgår bivirkninger på injektionsstedet (hævelse, smerte og erytem (hududslæt) – meget almindeligt), systemiske bivirkninger (almindeligvis hovedpine, feber og kvalme med denne vaccine) og derefter de alvorlige bivirkninger, der opstod under de kliniske forsøg:

Ud over de alvorlige bivirkninger er der sket syv dødsfald. De nævnes, men anses ikke for at være relateret til vaccinen uden at specificere den nøjagtige årsag til dette:

“I alt 5 forsøgspersoner, der fik 9vHPV-vaccine, døde i løbet af hele undersøgelsesperioden. To yderligere tilfælde er blevet rapporteret efter dataafbrydelsen i den oprindelige ansøgning. Ingen af dødsfaldene blev anset for at være relateret til 9vHPV-vaccinen.”

Hvad angår den yderligere diskussion omkring leukæmitilfældene, fortsætter rapporten med at nævne fem tilfælde af akut leukæmi. Dette antal overstiger “det forventede antal tilfælde”, men det anses ikke for at være tilstrækkeligt til at implicere en årsagssammenhæng mellem vaccinen og sygdommen.

“Fem tilfælde (4 med 9vHPV og 1 med qHPV) af akut leukæmi er blevet rapporteret, tre hos personer, der var yngre end 20 år på diagnosetidspunktet. Mens det observerede antal tilfælde af leukæmi oversteg det forventede antal tilfælde, er dette baseret på nogle få observerede tilfælde i forhold til en meget lav baggrundsrisiko for leukæmi i denne aldersgruppe. En sådan sammenligning vil uundgåeligt være følsom over for tilfældige forekomster af enkelttilfælde og anses ikke for tilstrækkelig til at påvise en årsagssammenhæng i dette tilfælde.”

Det, der virker ret slående i rapporten, er “vanskeligheden” ved at etablere en årsagssammenhæng mellem en bivirkning og vaccinen. En bivirkning er “ikke-relateret”, “utilstrækkelig” eller “giver ikke anledning til bekymring” i de fleste tilfælde. Tvivlen kommer vaccinen til gode og ikke den fremtidige patient.

Tværtimod er det slet ikke “svært” at udlede en vaccineeffekt. På dette område er der masser af velvilje og optimisme, selv når der mangler håndfaste beviser.

“I betragtning af at det ikke er muligt at undersøge effekten hos drenge eller piger i alderen 9-15 år på grund af seksuel uvidenhed, var den aftalte strategi for at demonstrere vaccinens effekt at generere effektdata hos 16-26-årige kvinder og at ekstrapolere disse data til yngre forsøgspersoner baseret på immunogenicitetsdata (bridging). Denne tilgang har allerede vist sig at være værdifuld for tidligere godkendte HPV-vacciner.”

“Det kan således konkluderes, at 9vHPV med stor sandsynlighed vil beskytte piger i alderen 9-15 år mod de 9 HPV-typer, der er inkluderet i vaccinen, og også beskytte drenge i alderen 9-15 år mod relevante endepunkter.”

Vaccineeffektiviteten er “højst sandsynlig”, og data fra en anden aldersgruppe kan “ekstrapoleres” til en yngre aldersgruppe. Det, de kalder “serologisk brobygning til den effektive population”, er blevet accepteret som et surrogat for påvisning af beskyttelse i en anden målpopulation.

Rapporten siger dog klart, at varigheden af den vaccineinducerede beskyttelse er usikker:

“Til dato er der påvist persistens af antistofrespons induceret af 9vHPV-vaccinen i op til 3,5 år hos kvinder i alderen 16-26 år (studie 001), med aftagende immunitet noteret for hver vaccinetype. Hos personer i alderen 9-15 år er immunogenicitetsopfølgning tilgængelig i op til 3 år efter vaccination med lignende resultater. Med hensyn til det kliniske program blev hverken effekt eller immunogenicitet af Gardasil 9 vurderet hos kvinder ældre end 26 år.”

Dette bekræfter doktor De Lorgerils udsagn fra hans bog. De kliniske forsøg varer ikke mere end 3 år, og det gør dem ufuldstændige i forhold til at påvise beskyttelse mod kræft og forstadier til kræft. Det er også uvist, hvor længe immuniteten vil vare, da aftagende immunitet blev noteret under forsøgene. Lad os også huske på, at størstedelen af de pågældende kræftformer har en medianalder for forekomst tættere på 60 eller 70 år, og at livmoderhalskræft er en meget sjælden forekomst før 26-årsalderen.

Rapporten tilføjer:

Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) “mener derfor, at følgende foranstaltninger er nødvendige for yderligere at bekræfte effekten af Gardasil 9:

– langsigtede opfølgningsundersøgelser for at overvåge 9vHPV-vaccinens langsigtede effektivitet og immunogenicitet og for at indhente oplysninger om virkningens varighed hos kvinder og unge i alderen 9-26 år.

– Et post-marketing immunogenicitets- og sikkerhedsstudie af 9vHPV-vaccinen hos kvinder i alderen 27 til 45 år.”

CHMP (Committee for Medicinal Products for Human Use) beder Merck om at gå videre med yderligere undersøgelser for at bekræfte effekten af deres produkt. Det er et igangværende arbejde. Den nuværende viden om produktet vil sandsynligvis udvikle sig i de kommende år.

Det er også værd at bemærke, at Gardasil 9 ikke har gennemgået undersøgelser af genotoksicitet eller carcinogenicitet. Genotoksicitetsstudier er nødvendige for at vide, om medicinen kan føre til skader eller mutationer i det menneskelige DNA, og carcinogenicitetsstudier, om medicinen kan fremkalde eller forværre kræft.

EMA’s vurderingsrapport bekræfter, at Gardasils genotoksicitet og carcinogenicitet ikke er blevet evalueret. Det kan være bekymrende for en forælder, der overvejer HPV-vaccination. Når man vaccinerer sit barn i håb om at forebygge fremtidige kræfttilfælde, vil man naturligvis gerne være sikker på, at det pågældende produkt ikke vil fremkalde kræft. Det synes at være en vigtig information, når man overvejer et produkts sikkerhed.

Som med de fleste lægemidler kræves der overvågning og langsigtede undersøgelser efter markedsføringen. Videnskab er altid et kontinuum af viden og kræver tid og erfaring, før man kan nå frem til konklusioner. At et produkt kommer på markedet, betyder ikke, at alt er kendt om det. Med Gardasil 9 er der stadig mange spørgsmål, og videnskaben er ikke afklaret. EMA’s vurderingsrapport bekræfter dette. Desværre bliver denne pointe ikke understreget, når der lanceres kampagner for at øge vaccineoptagelsen.

En reklamekampagne er blot et stillbillede i tiden, der repræsenterer et lille stykke af en mere kompleks og endda forvrænget virkelighed. Den vil altid fremhæve mulige fordele uden at dvæle ved risici. Det er kun forventeligt, når man tænker på de enorme økonomiske interesser, der ligger bag sådanne kampagner. Denne pointe er vigtig at huske på.

TAG DIG TID

Tag dig tid til at lave din egen research om de medicinske produkter, du planlægger at bruge.

• Hvor alvorlig er sygdommen? Hvor hyppig er den?
• Kan den behandles, hvis den opdages i tide?
• Er behandlingen nødvendig, eller er der andre alternativer?
• Er det et sikkert og effektivt produkt? Har det en god track record? Hvad er bivirkningerne?

Læs indlægssedlen grundigt, og besøg dit lands hjemmeside for lægemiddelovervågning eller Eudravigilance for europæiske tal.

Se på listen over ingredienser, og sørg for, at du forstår, hvordan de virker i kroppen.

Ligesom du måske læser kundeanmeldelser og tekniske oplysninger, når du køber en ny bil, for at træffe de rigtige valg for dig, kan en lignende tilgang være gavnlig, når du overvejer medicin til dig og dine børn. Ingen ville finde det overraskende, hvis du læste ingredienslisten på den mad, du køber, eller den shampoo, du bruger. Hvorfor skulle vi være mindre forsigtige med den medicin og de vacciner, vi putter i vores krop eller vores børns krop?

Tag aldrig forhastede beslutninger om sundhed for dig selv og din familie.

Se vores HPV Vaccine Exposé nedenfor for at blive informeret

For dem, der gerne vil dykke dybere ned i historierne om dem, der i første omgang skyndte sig at få Gardasil-vaccinen, og som derefter oplevede alvorlige, livsforandrende bivirkninger af den, er disse bøger tilgængelige på engelsk:

Shattered Dreams

HPV Vaccine on trial

Det er også muligt at læse historierne om nogle af de mange sagsøgere i den igangværende multi-distriktssag mod Merck her. Children’s Health Defense (The Defender) har i flere år udgivet artikler, der fortæller deres historier til offentligheden. Mange af dem findes på flere sprog:

Sahara Walker Michael Colbath, Kayla Carrillo, Korrine Herlth, Savannah Flores, Abigail Stratton, Zachariah Otto, Julia Balasco, Emma Sullivan, Merrick Brunker, Victoria Trevisan, Catherine Boss, Kaley Stockton, Caroline Cantera samt Christina Tarsell (døde 18 dage efter sin tredje Gardasil-sprøjte) og Noah Tate Foley (døde efter at have udviklet adskillige helbredsproblemer efter sin første Gardasil-sprøjte).

Suggest a correction