Har WHO udvandet sin ‘pandemitraktat’? Passer ikke, siger eksperter

I det seneste udkast til WHO’s “pandemiaftale” står der ikke længere, at dokumentet er bindende for WHO’s medlemslande, ifølge rapporter, der cirkulerer bredt på blogs og sociale medier. Men eksperter, der følger traktatforhandlingerne, siger, at den seneste formulering er “vildledende”

I det seneste udkast til Verdenssundhedsorganisationens (WHO) “pandemiaftale” står der ikke længere, at dokumentet er bindende for WHO’s medlemslande, ifølge rapporter, der cirkulerer bredt på blogs og sociale medier.

I en rapport, der blev offentliggjort den 22. april af den uafhængige journalist Peter Imanuelsen, står der, at landene “ikke længere behøver at adlyde WHO”, efter at en vigtig artikel er blevet fjernet fra udkastet til traktaten

Men eksperter, der har talt med The Defender, siger, at det er for tidligt at sige, at WHO har givet efter. De påpeger, at de seneste udkast til den foreslåede pandemiaftale og ændringer til det internationale sundhedsregulativ (IHR), som stadig er under forhandling af WHO’s medlemmer, indeholder forpligtelser for nationer og indskrænker friheden for mennesker verden over.

Den hollandske advokat Meike Terhorst har udtalt til The Defender: “Der er ingen sejr,” da de foreslåede ændringer til IHR giver WHO’s generaldirektør “ubegrænsede lovgivningsmæssige og udøvende beføjelser til at erklære pandemi samt de foranstaltninger, der skal træffes” – og styrker de eksisterende beføjelser som specificeret i det nuværende IHR, der blev ratificeret i 2005.

Speciallæge Dr. Meryl Nass, grundlægger af Door to Freedom, fortalte The Defender, at de to foreslåede instrumenter stadig vil pålægge WHO’s medlemslande at distribuere vacciner og medicin og efterkomme krav fra organisationen under en erklæret “folkesundhedskrise af international betydning” (PHEIC).

Nass skriver for Door to Freedom, at de seneste revisioner af IHR-ændringerne siger, at dokumentet er “ikke-bindende”, men at andre formuleringer modsiger dette.

“Hvad så, hvis udtrykket ‘ikke-bindende’ ikke længere er overstreget? Dokumentet er stadig bindende for nationer på grund af andre formuleringer, kravet om at rapportere tilbage til WHO om, hvor godt nationer overholder det, og den nye komité for overholdelse og implementering, som vil holde øje med nationer, der ikke overholder det”, skriver Nass.

Desuden skal landene “justere” deres nationale lovgivning for at overholde den … selvom dokumentet hævder, at det ikke har til hensigt at indskrænke den nationale suverænitet”, tilføjede hun.

Nass sagde, at påstande om, at sprog vedrørende “misinformation” og “desinformation” blev fjernet fra det seneste udkast til IHR-ændringerne, også er falske. Hun skriver:

“Kontrollen med misinformation og desinformation blev flyttet til et bilag, hvor det vil være mindre åbenlyst. Men kontrollen med information er nu endnu strengere, da ‘overvågning’ og håndtering af misinformation nu betragtes som ‘kernekapaciteter’, som alle nationer skal udvikle, og som de vil blive bedømt på ved hjælp af et overvågningssystem, der endnu ikke er udviklet.”

Terhorst har sagt, at hvis WHO ratificerer et eller begge af de to foreslåede dokumenter i deres nuværende udformning, vil det få “lovgivende og udøvende beføjelser, autonome beføjelser”, som udtrykkeligt er forbudt i WHO‘s forfatning. Ifølge Terhorst indskrænker forfatningen WHO’s magt til at være et “rådgivende organ”

Medlemslandene vil stemme om de foreslåede instrumenter på den 77. Verdenssundhedsforsamling, som finder sted den 27. maj-1. juni i Genève i Schweiz.

“En form for forhandlingsafpresning

Den uafhængige journalist James Roguski har beskrevet forhandlingerne om både “pandemiaftalen” og IHR-ændringerne på sin Substack. I et indlæg den 18. april skrev han, at forhandlingerne om den foreslåede “pandemiaftale” er “slået fejl”

Denne fiasko, sagde Roguski, giver det mellemstatslige forhandlingsorgan intet andet valg end at foreslå, at nationerne underskriver et ufærdigt dokument og bliver enige om at udskyde detaljerne til en “fjern fremtid” ved at vedtage en foreslået resolution om en “pandemitraktat“.

I et separat Substack-indlæg den 23. april skrev Roguski, at det mellemstatslige forhandlingsorgan “tyer til en form for forhandlingsafpresning” ved at “forsøge at presse WHO’s medlemslande til at vedtage og underskrive en ufuldstændig aftale” på næste måneds møde.”

Ifølge Roguski er den “ikke så subtile trussel”, at hvis medlemslandene ikke underskriver det ufuldstændige dokument, “vil de ikke være i stand til at fortsætte med at deltage i de efterfølgende forhandlinger for at udarbejde detaljerne.”

Medlemslandene kan underskrive “pandemiaftalen” i WHO’s hovedkvarter i Genève fra den 28. maj til den 28. juni og i FN’ s hovedkvarter i New York fra den 8. juli 2024 til den 7. juli 2025.

Roguski skrev den 18. april:

“De har altid ønsket at nå frem til en tom aftale for at kunne oprette en rammekonvention og et helt nyt bureaukrati (partskonferencen) [COP], som vil få bemyndigelse til at mødes hvert år ud i fremtiden, for evigt.

“De ved, at de ikke kan vise os detaljerne i, hvad de virkelig vil gøre. De foreslår en ufuldstændig, udvandet aftale i håb om, at de vil være i stand til at træffe beslutninger i fremtiden i håb om, at vi ikke vil være opmærksomme.”

Ifølge Roguski er WHO’s medlemslande ikke blevet enige om de aspekter af “pandemiaftalen”, der involverer One Health, udviklingen af et “Pathogen Access and Benefits Sharing System“, finansiering og finansielle regler for COP’en.

Alligevel kræver resolutionen, at WHO’s generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus straks implementerer klausuler om emner som “Beredskab, parathed og modstandsdygtighed”, “Vaccine- og behandlingsrelateret kompensation og ansvar under pandemier”, “styrkelse af lovgivningen” og en “koordinerende finansiel mekanisme”.

Ændringer til IHR vil give WHO’s generaldirektør ‘lovgivningsbeføjelser’

Revisionerne af de foreslåede IHR-ændringer har ført til et nyt dokument, som ifølge Terhorst “ser ud til at være mindre forfærdeligt end det tidligere udkast.” Men det er “bedragerisk”, sagde hun.

Ligesom Nass bemærkede Terhost, at det seneste udkast forudser oprettelsen af et udvalg for implementering og overholdelse af IHR, “som skal lette og overvåge implementeringen af og fremme overholdelsen af disse forordninger.”

“Det betyder, at hvis der erklæres en PHEIC … eller en pandemi eller pandemisk nødsituation eller early action alert, skal alle medlemsstater besvare og adlyde ordrerne fra WHO’s generaldirektør, og deres egne institutioner skal gennemføre de foranstaltninger, der anmodes om, såsom nedlukning, vaccination, karantæne, rejserestriktioner,” sagde Terhorst.

Som følge heraf vil generaldirektøren have “lovgivningsbeføjelser” til at erklære en PHEIC og de foranstaltninger, nationerne skal træffe som svar, sagde Terhorst.

Den 22. april skrev Roguski på sin Substack, at der var flere ” uacceptable ” forslag i det seneste udkast til IHR-ændringerne, herunder vaccinationskrav, forslag om at sætte rejsende i karantæne, forslag om indførelse af “vaccinepas” og testkrav som en forudsætning for at rejse, forbedrede overvågningsmekanismer og censur under dække af at være rettet mod “misinformation“

Silvia Behrendt, grundlægger og direktør for Agency for Global Health Responsibility i Østrig, sagde til The Defender, at ud over disse bestemmelser er de foreslåede ændringer til IHR også i strid med artikel 55, stk. 2, i det eksisterende IHR (2005).

Denne paragraf kræver, at WHO’s generaldirektør meddeler alle foreslåede ændringer til IHR til alle medlemsstater mindst fire måneder før Verdenssundhedsforsamlingen. WHO hævder, at de opfyldte dette krav, da “WHO’s sekretariat rundsendte alle forslag til ændringer af IHR den 16. november 2022.”

Behrendt er uenig. “Det nye udkast er i meget høj grad en ny version, som vi aldrig har set,” sagde hun. “Det beviser, at deadline ikke er overholdt, for det er ikke nok tid” for WHO’s medlemslande.

“Dette er heller ikke det endelige udkast,” sagde Behrendt. “De vil holde et nyt [forhandlings] møde, og der vil igen komme nye ændringer til det.” Arbejdsgruppen om ændringer til det internationale sundhedsregulativ mødes 22.-26. april.

Behrendt sagde, at dette er en særlig belastende proces for mindre stater, som står over for dobbelte forhandlinger om “pandemiaftalen” og IHR-ændringer, men som ikke har kapacitet til at følge med i begge dele.

“Det er en kaskadeeffekt, og det er en meget kompleks situation, fordi de forhandler om det samme emne. Det er aldrig sket før i international ret,” sagde Behrendt og bemærkede, at Den Europæiske Union (EU) deltager i forhandlingerne om begge forslag som en separat enhed, selvom de enkelte medlemslande også er en del af forhandlingsprocessen.

Terhorst sagde, at EU ikke har autoritet til at deltage som en separat part i disse forhandlinger og bemærkede, at folkesundhedspolitik i EU udelukkende er staternes domæne. Behrendt sagde, at dette er et forsøg fra EU’s side på at “tage føringen” i folkesundhedspolitikken.

Terhorst sagde, at EU, som er fortaler for digitale sundhedspas og “digital identitet“, “får mere og mere magt” og sammen med andre WHO-medlemsstater og forhandlere forsøger at få de to forslag igennem i en fart inden dette års amerikanske præsidentvalg, hvor to af de tre førende kandidater er imod WHO.

Behrendt sagde, at den seneste fugleinfluenza er endnu en grund til, at WHO har travlt med at få begge forslag igennem. “Det er meget interessant, at det dukker op nu,” sagde hun og bemærkede tidspunktet for udbruddet, lige før dette års Verdenssundhedsforsamling.

Andre ikke-statslige aktører, som Bill & Melinda Gates Foundation, deltager også i forhandlingerne som officielle WHO-“interessenter” Behrendt nævnte International Federation of Pharmaceutical Manufacturers and Traders som en sådan organisation og bemærkede, at “de har domineret” forhandlingsprocesserne for de to WHO-forslag.

Den globale modstand mod WHO’s forslag vokser

Terhorst sagde, at den globale modstand mod de to WHO-forslag fortsætter med at vokse. Den 16. april vedtog det hollandske parlament et forslag, der bad landets regering om at udskyde sin afstemning om IHR-ændringerne på næste måneds Verdenssundhedsforsamling, fordi ændringerne ikke var blevet indsendt mindst fire måneder før forsamlingen.

Den hollandske regering er ikke bundet af forslaget, sagde Terhorst, men hun bemærkede den brede støtte, som forslaget fik i parlamentet. “Selv partier, der var meget positive over for alle COVID-19-foranstaltningerne, mente, at dette bare ikke var lovligt.”

Terhorst bemærkede også, at den hollandske regering tidligere har indsendt et forbehold – en juridisk anmodning om mere tid til at gennemgå – over for IHR-ændringerne i 2022, men ikke har offentliggjort det formelle reservationsbrev og hævder, at brevet er “diplomatisk information”.

“Hvorfor er det et spørgsmål om diplomatiske relationer? Det er et juridisk spørgsmål, og det hollandske parlament bør kunne bekræfte, at dette brev er blevet sendt,” sagde Terhorst og tilføjede, at det hollandske parlament aldrig har ratificeret IHR (2005), måske fordi det er forfatningsstridigt.

I sidste uge samledes titusinder af demonstranter i Japan for at protestere mod de to forslag. Og i sidste måned stemte senatet i Louisiana enstemmigt for at forbyde WHO’s involvering i statens sundhedspolitik, mens lovgivere i Uganda også var imod de to forslag.

Den 2. maj vil det amerikanske sundhedsministeriums kontor for globale anliggender være vært for en lyttesession “for at søge input fra interessenter og fageksperter for at hjælpe [ det ] med at informere og forberede den amerikanske regerings engagement i Verdenssundhedsforsamlingen.”

Mødet er åbent for offentligheden, men interesserede skal tilmelde sig senest den 26. april.

Suggest a correction