Hvorfor er alle bekymrede over WHO?

I løbet af de sidste to år har du sikkert hørt om WHO’s forsøg på at tage magten. Her er alt, hvad du skal vide for at forstå status i dag.

Overblik:

Opbygningen af et massivt og dyrt globalt biosikkerhedssystem er i gang, angiveligt for at forbedre vores beredskab over for fremtidige pandemier eller biologisk terrorisme. Til støtte for denne dagsorden er to dokumenter ved at blive udarbejdet af WHO: en lang række ændringer til det eksisterende internationale sundhedsregulativ (2005) (IHR) og et forslag til en helt ny pandemitraktat.
Verdensbanken og WHO har oprettet en pandemifond, også kaldet en finansiel formidlingsfond, der skal hjælpe med beredskabet på verdensplan.
Flere navne er blevet brugt til den nye traktat, efterhånden som nye udkast er blevet produceret, som f.eks: Pandemic Treaty, WHO CA, Bureau Text, Pandemic Accord og Pandemic Agreement.
Forhandlingerne om disse dokumenter foregår i hemmelighed. Det seneste tilgængelige udkast til IHR-ændringerne er fra 6. februar 2023.
Det seneste udkast til pandemitraktaten er fra 30. oktober 2023.
Både ændringerne og traktaten har en deadline for at kunne blive behandlet til vedtagelse på det 77. årlige møde i Verdenssundhedsforsamlingen i maj 2024.
WHO’s chefjurist Steven Solomon har meddelt, at han har lavet et juridisk figenblad for at undgå at offentliggøre udkastet til ændringer inden januar 2024, som det kræves i WHO’s forfatning.

Hvordan bliver disse udkast til international lov?

En traktat kræver to tredjedeles flertal af Verdenssundhedsforsamlingens 194 medlemslande for at blive vedtaget og er kun bindende for stater, der har ratificeret eller accepteret den (artikel 19 og 20 i WHO’s forfatning). Den kan dog træde i kraft i USA med en simpel underskrift, uden at Senatet ratificerer den. [Se CRS-rapport, “US proposals to Amend the International Health Regulations.”]
Det Internationale Sundhedsregulativ og alle dets ændringer vedtages med simpelt flertal og bliver bindende for alle WHO’s medlemsstater, medmindre en stat har afvist eller taget forbehold for det inden for foruddefinerede tidsrammer (artikel 21 og 22 i WHO’s forfatning; regel 72 i Verdenssundhedsforsamlingens forretningsorden).
Sidste år blev ændringer til 5 artikler i IHR imidlertid behandlet på uigennemsigtige komitémøder under det 75. årsmøde og derefter vedtaget ved konsensus uden en formel afstemning. Denne proces gør det sværere at bebrejde individuelle diplomater for deres stemmer.
Det nuværende udkast til IHR-ændringerne vil gøre det muligt for WHO’s generaldirektør eller regionale direktører at erklære en folkesundhedskrise af international betydning (Public Health Emergency of International Concern, PHEIC), eller en krise med et sådant potentiale, uden at opfylde nogen specifikke kriterier (artikel 12). WHO vil så overtage styringen af PHEIC og udstede bindende direktiver til de berørte stater.
- PHEIC’er og potentielle PHEIC’er kan udråbes uden samtykke fra den eller de berørte stater.
- WHO’s ikke-valgte embedsmænd (generaldirektør, regionsdirektører, teknisk personale) kan diktere foranstaltninger, herunder karantæner, test- og vaccinationskrav, nedlukninger, grænselukninger osv.
WHO’s embedsmænd vil ikke skulle stå til ansvar for deres beslutninger og vil have diplomatisk immunitet.

Hvad er de specifikke problemer med WHO’s foreslåede ændringer?

Artikel 3 i de foreslåede IHR-ændringer fjerner beskyttelsen af menneskerettighederne:

Den afgørende garanti for menneskerettigheder som et fundament for folkesundheden er strøget fra IHR: “Gennemførelsen af disse bestemmelser skal ske ~~med fuld respekt for personers værdighed, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder~~…”
Dette er blevet erstattet med følgende juridisk meningsløse sætning: “baseret på principperne om lighed, inklusivitet, sammenhæng …”

Den foreslåede artikel 43.4 i IHR bemærker, at WHO kan forbyde brugen af visse medikamenter eller andre foranstaltninger under en pandemi, da WHO’s “anbefalinger” vil være bindende:

“WHO skal fremsætte anbefalinger til den pågældende deltagerstat om at ændre eller ophæve anvendelsen af de supplerende sundhedsforanstaltninger, hvis sådanne foranstaltninger findes uforholdsmæssige eller overdrevne. Generaldirektøren skal indkalde en nødkomité med henblik på denne artikel.”

Staternes forpligtelser i de foreslåede IHR-ændringer vil omfatte:

Gennemførelse af omfattende biologisk overvågning af mikroorganismer og mennesker (artikel 5);

Overvåge mainstream og sociale medier og censurere “falske og upålidelige oplysninger” om WHO-udpegede trusler mod folkesundheden (artikel 44.1(h)(ny));

At tage medicinske forsyninger fra en stat til brug for andre stater som bestemt af WHO (ny artikel 13A);

Afgivelse af immaterielle rettigheder til brug for andre stater eller tredjeparter (ny artikel 13A);

Overførsel af genetiske sekvensdata for “patogener [smitstoffer], der kan forårsage pandemier og epidemier eller andre højrisikosituationer” til andre nationer eller tredjeparter, på trods af de risici, dette medfører (artikel 44.1(f) (ny)).

Hvad er problemerne med den foreslåede pandemitraktat?

Alle de hidtidige udkast til en pandemitraktat (såvel som de foreslåede ændringer til IHR) er baseret på en række forkerte antagelser. Disse omfatter følgende:

WHO’s forfatning siger, at “WHO er den styrende og koordinerende myndighed for internationalt sundhedsarbejde.” For nylig droppede WHO nogle ord for at retfærdiggøre, at de var blevet den globale sundhedsmyndighed – og begyndte at hævde, at de allerede var “den styrende og koordinerende myndighed for internationalt sundhedsarbejde”. Men det er den ikke og har aldrig været det. WHO har altid været et rådgivende organ, der reagerer på anmodninger om hjælp fra medlemslandene. Det har aldrig tidligere været et ledende eller styrende organ med autoritet til at styre medlemslandene. Her er den relevante del af forfatningen, på side 2:

WHO hævder, at “international spredning af sygdomme kræver det bredeste internationale samarbejde”, hvilket ignorerer det faktum, at international spredning kan være ret begrænset og i stand til at blive håndteret af lokale eller nationale myndigheder; ignorerer, at de mest passende reaktioner vil blive bestemt af de specifikke omstændigheder og ikke af en WHO-algoritme; og ignorerer, at WHO har begrænset ekspertise i smitsomme sygdomme i forhold til store nationalstater.
WHO’s påstand er, at nationer vil kunne bevare deres nationale suverænitet gennem deres evne til at vedtage og håndhæve sundhedslove, mens de samtidig vil være bundet af og ansvarlige for at adlyde WHO’s direktiver om sundhed. Det er selvmodsigende og designet til at forvirre: Hvis WHO kan påtvinge medlemslandene sine beslutninger om folkesundhed, vil WHO og ikke staterne have suverænitet over sundheden.
De enorme omkostninger og lidelser som følge af COVID får skylden for manglende beredskab. Men USA brugte omkring 10 milliarder dollars om året på pandemiberedskab før pandemien. Alligevel havde vi kun få masker, handsker, kitler, medicin osv., da pandemien ramte. Hvorfor skulle vi forvente, at en central WHO-myndighed, som er afhængig af særinteresser for 85 procent af sin finansiering, skulle gøre det bedre?

Påstanden er, at mangel på retfærdighed førte til, at man ikke delte medicin, vacciner og personlige værnemidler (PPE) – hvilket ignorerer det faktum, at ingen nationer havde tilstrækkelige PPE eller tests tidligt i pandemien, og at det var nationer, der tilbageholdt generisk medicin fra deres befolkninger, som forårsagede alvorlige behandlingsmangler. Og nu, hvor vi ved, at COVID-vaccinerne har en negativ effekt flere måneder efter vaccinationen (hvilket gør modtagerne mere modtagelige for at udvikle COVID), er det tydeligt, at de lande, der var sidst i køen til COVID-vacciner, og hvis befolkninger for det meste er uvaccinerede, generelt har klaret sig bedre end dem, der modtog vacciner til deres befolkninger. Den såkaldte mangel på retfærdighed var heldig for dem!
Påstanden er, at pandemier altid opstår i grænsefladen mellem dyr og mennesker, og at de er af naturlig oprindelse. Ingen af delene er sandt for COVID eller abekopper – de sidste to erklærede folkesundhedskriser af international betydning, som kom fra laboratorier.
Påstanden er, at den vagt definerede “One Health-tilgang” kan forhindre eller opdage pandemier og forbedre dem. Men det er stadig uklart, hvad denne strategi går ud på, og der er ingen beviser, der understøtter påstanden om, at One Health giver nogen som helst fordele for folkesundheden.
Påstanden er, at øget indfangning og undersøgelse af “potentielle pandemiske patogener” kan foregå sikkert og resultere i nyttige pandemiprodukter, når ingen af delene er sandt. CDC’s Select Agent Program modtager hvert år 200 rapporter om ulykker, tab eller tyveri af potentielle pandemiske patogener fra laboratorier med høj sikring i USA: 4 rapporter (og 4 potentielle pandemier) om ugen! Og det er kun i USA.
Udkastene til traktaten og ændringerne forudsætter, at medicinalproducenterne vil gå med til at opgive visse immaterielle rettigheder. Faktisk er hverken udviklingslandene eller medicinalproducenterne tilfredse med det seneste traktatforslag om immaterielle rettigheder.
Påstanden er, at FN den 20. september 2023 vedtog en erklæring om pandemiberedskab, der støtter WHO’s plan. I virkeligheden afviste 11 lande deklarationsproceduren, og den blev kun underskrevet af formanden for FN’s Generalforsamling, som repræsenterede sig selv og ikke FN’s Generalforsamling.
Påstanden er, at WHO har juridisk ret til at kræve, at nationer censurerer “infodemi” [hurtig spredning af falske oplysninger, red.],” og kun tillader, at WHO’s narrativer om folkesundhed deles, men dette krænker vores ytringsfrihed i henhold til First Amendment [tekst i USA’s grundlov, red.].
Påstanden er, at sundheds”dækning” (forsikring) automatisk vil give verdens borgere adgang til en bred vifte af sundhedsydelser, men den primære årsag til manglende adgang til sundhedsydelser er manglen på behandlere og faciliteter, ikke mangel på “dækning”

Her er nogle konkrete eksempler på, hvad der er galt med traktaten:

Artikel 3, nr. 2. Suverænitet

“Stater har, i overensstemmelse med De Forenede Nationers charter og de generelle principper i international lov, den suveræne ret til at lovgive og implementere lovgivning i overensstemmelse med deres sundhedspolitik.”

Denne formulering forholder sig ikke til spørgsmålet om WHO’s overtagelse af suverænitet i sundhedsanliggender over stater via denne traktat. Det er et bedragerisk forsøg på at tilrane sig suverænitet, mens man påstår noget andet.

Artikel 3, nr. 3. Retfærdighed

“Lighed (ligestilling) omfatter uhindret, retfærdig, rimelig og rettidig adgang til sikre, effektive, kvalitets- og prismæssigt overkommelige pandemirelaterede produkter og tjenester, information, pandemirelaterede teknologier og social beskyttelse.”

Artikel 9, nr. 2 (d) siger dog, at parterne skal fremme “infodemisk håndtering”, og infodemisk defineres i artikel 1(c) som falsk eller vildledende information. Artikel 18, #1 instruerer parterne i at “bekæmpe falsk, vildledende, misinformation eller desinformation…” I tidligere udkast præciserede WHO, at kun WHO’s folkesundhedsnarrativ ville få lov til at sprede sig.

Artikel 4, nr. 3. Pandemiforebyggelse og overvågning af folkesundheden

“Parterne skal samarbejde med støtte fra WHO’s sekretariat med det formål at styrke og vedligeholde laboratorie- og diagnosticeringskapaciteten inden for folkesundhed, især med hensyn til kapaciteten til at udføre genetisk sekventering, datavidenskab til at vurdere risikoen for påviste patogener og til sikkert at håndtere prøver, der indeholder patogener, og brugen af relaterede digitale værktøjer.”

Selvom dette afsnit udelader incitamenter til Gain-of-Function-laboratorieforskning (som var inkluderet i det tidligere Bureau-udkast), pålægger det nationer at udføre genetisk sekventering af potentielle pandemiske patogener (dvs. midler til biologisk krigsførelse), de finder, og at håndtere dem sikkert, hvilket kræver laboratorier med høj sikring (BSL3/4). I artikel 4 er der også et behov for at “udvikle, styrke og vedligeholde kapaciteten til at (i) opdage, identificere og karakterisere patogener, der udgør en betydelig risiko …”, hvilket indikerer, at nationer skal udføre overvågning for at finde sådanne patogener og studere dem.

Artikel 6, nr. 4. Beredskab, parathed og modstandsdygtighed

“Parterne skal, med udgangspunkt i eksisterende ordninger, etablere genomforskning, risikovurdering og laboratorienetværk med henblik på overvågning og deling af nye patogener med pandemisk potentiale, med en sådan deling i henhold til de vilkår og bestemmelser, der er fastsat i artikel 12.” Artikel 1 (h) definerede ” patogen med pandemisk potentiale” som ethvert patogen, der er blevet identificeret til at inficere mennesker, og som potentielt er meget overførbart og i stand til bred, ukontrollabel spredning i menneskelige populationer og meget virulent, hvilket gør det sandsynligt, at det vil forårsage betydelig sygdom og/eller dødelighed hos mennesker.”

Hvorfor kræver WHO, at nationer går ud og finder potentielle pandemiske patogener (også kendt som midler til biologisk krigsførelse) og leverer både biologiske prøver og patogenernes genetiske sekvenser til WHO, hvor de vil blive delt med farmaceutiske virksomheder, forskningscentre og akademiske institutioner samt andre mulige? De skal også dele de genetiske sekvenser online, hvor hackere kan få fat i sekvenserne og producere midler til biologisk krigsførelse. Men denne adfærd er forbudt i henhold til Sikkerhedsrådets resolution 1540.

Artikel 8, nr. 3. Overvågning af beredskab og funktionelle gennemgange

“Parterne skal, med udgangspunkt i eksisterende værktøjer, udvikle og implementere et inkluderende, gennemsigtigt, effektivt og virkningsfuldt overvågnings- og evalueringssystem for forebyggelse, beredskab og indsats over for pandemier.”

Alligevel er 4 forskellige overvågningssystemer (“værktøjer” – se grafikken nedenfor) blevet brugt til at måle nationernes parathed til pandemier, og alle 4 kunne ikke forudsige, hvor godt de ville klare sig, da COVID dukkede op. Der er ingen anerkendelse af, at vores vurderingsværktøjer har fejlet, og heller ingen diskussion af, om der findes brugbare vurderingsværktøjer. Og det rejser spørgsmålet, hvorfor vi, hvis vores metoder til at vurdere fremskridt mod pandemier mislykkedes, tror, at lignende bestræbelser sandsynligvis vil lykkes i fremtiden?

Artikel 10, nr. 1 (d). Bæredygtig produktion

“Parterne opfordrer enheder, herunder producenter inden for deres respektive jurisdiktioner, især dem, der modtager betydelig offentlig finansiering, til, med forbehold for eventuelle eksisterende licensrestriktioner, på gensidigt aftalte vilkår at give ikke-eksklusive royaltyfri licenser til alle producenter, især fra udviklingslande, til at bruge deres immaterielle rettigheder og andre beskyttede stoffer, produkter, teknologi, knowhow, information og viden, der anvendes i processen med pandemirelateret produktudvikling og -produktion, især til præpandemisk og pandemisk diagnostik, vacciner og terapeutiske midler til brug i aftalte udviklingslande.”

Dette og relaterede afsnit er sandsynligvis det, der gør lægemiddelorganisationen så oprørt over det nuværende traktatudkast.

Artikel 12, nr. 4 (a) i (2) Adgang og deling af fordele

“Uploade den genetiske sekvens af sådant WHO PABS-materiale (Pathogen Access and Benefits System) til en eller flere offentligt tilgængelige databaser efter eget valg, forudsat at databasen har indført et passende arrangement med hensyn til WHO PABS-materiale.”

Traktaten kræver deling af patogener og behovet for at identificere og uploade deres genetiske sekvenser online, hvor de vil være tilgængelige. Dette kunne også kaldes spredning af biologiske våben, hvilket generelt betragtes som en forbrydelse. I USA er “Select Agents” (“udvalgte smitstoffer”) dem, der er udpeget til at have pandemisk potentiale, og Select Agent-programmet administreres af CDC og USDA. Af sikkerhedshensyn skal CDC give tilladelse til at overføre udvalgte smitstoffer. Men reglerne for udvalgte smitstoffer ignoreres i denne WHO-traktat, som kræver overførsel af smitstoffer, der kan forårsage en verdensomspændende pandemi. Og i et åbenlyst forsøg på at se bort fra eksisterende regler, siger udkastet i artikel 12, nr. 8.

“Parterne skal sikre, at et sådant system er i overensstemmelse med, støtter og ikke er i modstrid med målene i konventionen om biologisk mangfoldighed og Nagoya-protokollen dertil. WHO’s PABS-system vil give sikkerhed og juridisk klarhed for udbydere og brugere af WHO’s PABS-materialer.”

Artikel 13, nr. 3 (e). Global forsyningskæde og logistik (SCL)

“Betingelserne for WHO’s SCL-netværk skal omfatte: at lette forhandling og aftale om forudgående købsforpligtelser og indkøbskontrakter for pandemirelaterede produkter.”

Forhåndsindkøbsforpligtelser er kontrakter, der forpligter nationer til at købe produkter til pandemier på forhånd, uset. Hverken producenten eller staten ved, hvad der er på vej, men når WHO udsteder en pandemi-erklæring, aktiveres kontrakterne, og den amerikanske regering bliver nødt til at købe det, producenten producerer. Svineinfluenzapandemien i 2009 er et nyttigt eksempel. Forudgående købsforpligtelser førte til indkøb af vacciner for et tocifret milliardbeløb i Nordamerika og Europa til en influenza, der var mindre alvorlig end normalt. GSK’s Pandemrix-vaccine førte til over 1.300 tilfælde af alvorlig narkolepsi, primært hos unge. Hurtig produktion af vacciner, hvor profitten er garanteret, og ansvaret er fraskrevet, har aldrig været en gevinst for forbrugerne.

Artikel 14. Styrkelse af lovgivningen

Landene skal harmonisere deres lovgivningsmæssige krav, fremskynde godkendelser og tilladelser og sikre, at de juridiske rammer er på plads til at understøtte nødgodkendelser. Dette tilskynder til et kapløb mod bunden for godkendelsesstandarder for lægemidler og vacciner, især i nødsituationer.

Denne artikel er genudgivet fra Substack-siderne hos Meryl Nass

Yderligere information:

The WHO’s Proposed Amendments Will Increase Man-Made Pandemics af Meryl Nass M.D.

se også DOOR TO FREEDOMs publikationer:

What Can Countries Do Right Now to Slow Down the WHO? (PDF Download)

Collected IHR Amendment Drafts

Suggest a correction